Smerter i skulder

Hvorfor får du skuldersmerter?

Smerter i fingre, håndflader, håndled, underarm eller skuldre kan være tegn på musearm. Prikkende fornemmelse eller følelsesløshed i hænder, arme eller skuldre samt manglende kontrol og koordinering af hænderne kan også være tegn på musearm.

Selvom du kun oplever svage smerter, kan du sagtens lide af musearm. Husk at det er nemmere at forebygge end at helbrede, så fortæl os endelig, hvis du har mistanke om musearm. Vi hjælper dig naturligvis af med dine smerter, og samtidig giver vi dig nogle simple øvelser, så du undgår at smerten kommer igen.

Der kan være mange grunde til smerter i skulderbladet. Er det en skærende og brændende smerte, kan det skyldes en nerveafklemning bag skulderbladet. Dette kan opstå på baggrund af et slag eller gentagne belastninger af skulderleddet.

Vi finder en behandling, der kan hjælpe dig af med dine akutte smerter og sørger samtidig for at rådgive og vejlede dig, så du kan styrke det svækkede område. Det kan være i form af et genoptræningsprogram, personlig træning eller simple, målrettede øvelser.